Gladsaxe.dk
Gladsaxe.dk Om planportalen Udskriv PDF
Du er her: Forside Affald Affaldsplan 2015-2024 Aktivitetsområder Byggeaffald
| |
Planens opbygning
Vision
Strategiske mål
Aktivitetsområder
Indsamling af affald og udvikling af ordninger
Madaffald
Genanvendeligt affald
Genbrugsstation
Institutioner
Erhverv
Byggeaffald
Digitalisering
Årlige handlingsplaner
Baggrund
Kontakt

Forsyningsafdelingen
Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 58 51
forsyning@gladsaxe.dk

Åbningstider
Mandag-fredag: 10.00-14.00

Telefontider
Mandag-fredag: 09.00-14.00

 

Byggeaffald


Byggeaffald udgør omkring 35 % af den samlede affaldsmængde. Størstedelen af denne affaldstype genanvendes. En udfordring er, at afsætningen af nedknuste byggematerialer til genanvendelse vanskeliggøres af risikoen for, at materialerne indeholder farlige stoffer.

I Gladsaxe Kommune er ca. 50 % af bygningsmassen fra perioden 1950 - 1977 og det er særligt i byggeri fra den periode, der findes farlige stoffer. Gladsaxe Kommune modtager i stigende grad ansøgninger om totalrenoveringer eller nedrivninger af bygninger fra denne periode. Problemstillingen bliver derfor stadigt vigtigere.

Planlagte aktiviteter

Gladsaxe Kommune vil arbejde på bedre digitale løsninger omkring indberetning og vejledning, i forbindelse med at bygherrer søger byggetilladelse og er i dialog med Kommunen i den sammenhæng.

Vi vil i dialog med entreprenører i forbindelse med renoverings- og nedrivningsprojekter, så vi så tidligt i processen som muligt kan informere og vejlede om affaldssortering. En bedre digital løsning skal medvirke til at styrke arbejdet.

Vi vil forsat deltage i arbejdsgrupper og netværk med vores omegns kommuner og Kommunernes Landsforening om bedre sortering af byggeaffald. Vi vil søge inspiration i det materiale, som kommunerne i Vestforbrændings opland har udarbejdet omkring problematiske stoffer i bygge- og anlægsaffald.

Aktiviteter i samarbejde med Vestforbrænding

 I 2015 starter et projekt om bedre sortering af byggeaffald. Der er planlagt:

  • Udvikling af koncept for undervisning, vejledning og rådgivning af bygherrer
  • Idéudviklingsproces: Hvordan identificerer man bedst problematiske stoffer i bygningsmassen?
  • Udvikling af informationsmateriale: "Sådan planlægger man god affaldssortering på en byggeplads"

I perioden 2013 til 2015 har Vestforbrænding et projekt om fokus på problemaffald i bygge og anlægsaffald. Projektet omfatter to aktiviteter: et om information og et om tilsyn.

Informationsindsatsen retter sig mod små/ikke professionelle bygherrer. Der er udarbejdet en folder, der kan sendes ud i forbindelse med byggesagsbehandlinger, udleveres ved tilsyn og ligge på kommunens hjemmeside.

Tilsynsindsatsen retter sig mod alle tilsyn på byggepladser. Der vil blive udarbejdet en anvisningsliste med forskellige typer af bygge- og anlægsaffald til brug for kommunale tilsyn. Der bliver desuden tilrettelagt et kursus for kommunale sagsbehandlere. Anvisningslisten forventes klar i foråret 2015 og kurset forventes afholdt inden sommeren 2015.