Gladsaxe.dk
Gladsaxe.dk Om planportalen Udskriv PDF
Du er her: Forside Affald Affaldsplan 2015-2024 Aktivitetsområder Erhverv
| |
Planens opbygning
Vision
Strategiske mål
Aktivitetsområder
Indsamling af affald og udvikling af ordninger
Madaffald
Genanvendeligt affald
Genbrugsstation
Institutioner
Erhverv
Byggeaffald
Digitalisering
Årlige handlingsplaner
Baggrund
Kontakt

Forsyningsafdelingen
Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 58 51
forsyning@gladsaxe.dk

Åbningstider
Mandag-fredag: 10.00-14.00

Telefontider
Mandag-fredag: 09.00-14.00

 

Erhverv


Gladsaxe Kommune har to store erhvervsområder og her ud over er der butikker og andre erhvervsdrivende fordelt i kommunen. Langt de fleste virksomheder får afhentet dagrenovation gennem den kommunale ordning. Virksomheder står selv for det meste af den øvrige affaldshåndtering. Virksomheder kan blive fritaget fra at benytte den kommunale indsamlingsordning, hvis de viser, at de sorterer deres affald i mange fraktioner og får affaldet hentet af vognmænd, der er godkendt til at hente affaldet.

Gladsaxe Kommune skal have mere fokus på virksomhedernes affaldssortering og vi skal sikre, at ressourcerne i affaldet udnyttes bedst muligt.

Gladsaxe Kommune vil have fokus på samarbejde mellem de forskellige afdelinger i kommunen med henblik på, at virksomhederne oplever en bedre service og klare budskaber om affaldssortering.

 

Planlagte aktiviteter

I 2014 er vi begyndt at benytte vejledningsmateriale, som Gladsaxe Kommune har udarbejdet sammen med kommunerne i Vestforbrændings opland. I de kommende år vil Gladsaxe Kommune fortsætte med at udvikle arbejdet med at holde fokus på affaldshåndtering i forbindelse med tilsyn på kommunens erhvervsvirksomheder.

Gladsaxe Kommune vil tage kontakt til nye virksomheder i Kommunen og gå i dialog med dem om, hvordan de bedst muligt etablerer en grundig affaldssortering, som passer til den enkelte virksomhed.

Virksomheder, der har problemer med at sortere deres affald, vil blive kontaktet. Gladsaxe Kommune vil have fokus på at informere/vejlede om brugbare og enkle løsninger som sikrer, at virksomhederne får bedre styr på affaldssorteringen, samtidig med at virksomhederne oplever, at de får en god service.

 

Aktiviteter i samarbejde med Vestforbrænding

I 2014 til 2015 står Vestforbrænding for projektet Udvikling af affaldstilsynet hos virksomheder. Der bliver udviklet et koncept for affaldskampagne i detailbranchen og værktøjer til brug ved tilsyn, Dansk Industri er blevet hørt i forløbet. Værktøjerne forventes klar i første kvartal 2015. Gladsaxe Kommune har deltaget i arbejdet.

I løbet af perioden 2016 til 2018 vil der være et projekt om øget indsamling af genanvendeligt affald fra virksomheder.