Gladsaxe.dk
Gladsaxe.dk Om planportalen Udskriv PDF
Du er her: Forside Affald Affaldsplan 2015-2024 Aktivitetsområder Madaffald
| |
Planens opbygning
Vision
Strategiske mål
Aktivitetsområder
Indsamling af affald og udvikling af ordninger
Madaffald
Genanvendeligt affald
Genbrugsstation
Institutioner
Erhverv
Byggeaffald
Digitalisering
Årlige handlingsplaner
Baggrund
Kontakt

Forsyningsafdelingen
Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 58 51
forsyning@gladsaxe.dk

Åbningstider
Mandag-fredag: 10.00-14.00

Telefontider
Mandag-fredag: 09.00-14.00

 

Madaffald


Madaffald er alt affald, der stammer fra mad. Der er to aktivitetsområder inden for madaffald: Indsamlingsordning for madaffald og Reduktion af madspil.

Indsamlingsordning for madaffald

Den 18. december 2014 traf Miljøudvalget en principbeslutning om, at Gladsaxe Kommune ønsker at indføre en ordning for indsamling af madaffald. En endelige politisk beslutning om indsamling af madaffald forventes i 2015, når der er mere klarhed om forhold, som afsætning og økonomi.

Madaffald kan i haveboliger indsamles i todelte beholdere sammen med restaffaldet, som er den resterende del af dagrenovationen, når madaffald og øvrigt affald til genanvendelse er sorteret fra. Ved boligselskaber skal der være forskellige beholdere til henholdvis madaffald og restaffald.

Indsamling af madaffald er umiddelbart vigtigt for at nå målene i regeringens ressourcestrategi. Baseret på erfaringer fra kommuner, der allerede indsamler madaffald, sætter Gladsaxe Kommune et mål om at indsamle 4.000 tons madaffald årligt inden år 2020.

Reduktion af madspil

Madspild er fødevarer, der kunne være spist, men i stedet er blevet smidt ud, for eksempel brød, hel frugt og grønt og middagsrester.

Gladsaxe Kommune vil i planperioden lave målrettede indsatser henvendt mod borgere, institutioner og virksomheder, så disse får en nødvendig viden om, hvordan de kan reducere madspild.

Planlagte aktiviteter

Med henblik på at ordning for indsamling af madaffald starter i foråret 2017 er aktivitetsplanen:

2015 og 2016

  • Den nye ordning forberedes
  • Indsamling af madaffaldet og anskaffelse af beholdere udbydes
  • Borgere, institutioner og virksomheder informeres og inddrages

2017

  • Indsamling af madaffald starter for parcel- og rækkehuse, mindre etageboliger og institutioner

2018

  • Indsamling af madaffald starter for de store boligselskaber

Aktiviteter i samarbejde med Vestforbrænding

I løbet af perioden 2016 til 2018 vil Vestforbrænding stå for et projekt om bedre udnyttelse af madaffald. Projektet skal omhandle undersøgelser om og etablering af indsamlingsordning, kommunikation samt projekter om kompostering i skoler mv.