Gladsaxe.dk
Gladsaxe.dk Om planportalen Udskriv PDF
Du er her: Forside Affald Affaldsplan 2015-2024 Baggrund Lovgivning
| |
Planens opbygning
Vision
Strategiske mål
Aktivitetsområder
Årlige handlingsplaner
Baggrund
Kortlægning
Status
Økonomi
Ressourcestrategien
Lovgivning
Kontakt

Forsyningsafdelingen
Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 58 51
forsyning@gladsaxe.dk

Åbningstider
Mandag-fredag: 10.00-14.00

Telefontider
Mandag-fredag: 09.00-14.00

 

Lovgivning


Gladsaxe Kommune er forpligtet til at udarbejde en affaldsplan, som skal revideres hver sjette år.

Ifølge Affaldsbekendtgørelsen må Kommunens Affaldsplan ikke være i modstrid med med den nationale Ressourcestrategi.

Gladsaxe Kommune er forpligtet til at leve op til en række regler, som er beskrevet i den danske lovgivning. De danske regler er i flere tilfælde tilpasset EU direktiver, hvor der er fastsat mål og regler, som gælder for alle lande i EU. Den nationale Ressourcestrategi er tilpasset EU-reglerne og er styrende for affaldsplanlægningen i Danmark.

Kommunerne skal ifølge Affaldsdirektivet håndtere affaldet i overensstemmelse med affaldshierarkiet, hvor genbrug er bedre end genanvendelse, som er bedre end nyttiggørelse (for eksempel forbrænding), som igen er bedre end bortskaffelse (for eksempel deponi).

Kommunen skal ifølge Affaldsdirektivet:

  • Senest i 2015 have indført indsamlingsordninger for papir, metal. glas og plast for husholdninger.
  • Senest i 2020 genanvende minimum 50 % af papir, metal, glas og plast fra husholdninger.
  • Senest i 2020 genbruge, genanvende eller materialeudnytte mindst 70 % af (ikke-farligt) bygge- og anlægsaffald.

Kommunen er ifølge Affaldsbekendtgørelsen forpligtet til at sørge for særskilt indsamling af ikke-genanvendeligt farligt affald fra virksomheder. For husholdninger er det både det genanvendelige farlige affald og det ikke-genanvendelige farlige affald, som kommunen skal sikre en indsamlingsordning for.

For affald bestående af kasseret elektrisk og elektronisk udstyr (kaldet WEEE) gælder der særlige regler, som er udstukket i Elskrotbekendtgørelsen. Reglerne omfatter blandt andet, at de, der modtager affaldet og skiller det ad, har pligt til at tage de farlige stoffer ud, inden de øvrige materialer bliver genanvendt, forbrændt eller deponeret.

WEEE-direktivet sætter et mål om genanvendelse af 65 % af de markedsførte WEEE-mængder senest i 2019.

Batteribekendtgørelsen har et indsamlingsmål for batterier på 45 % i 2016.