Gladsaxe.dk
Gladsaxe.dk Om planportalen Udskriv PDF
Du er her: Forside Natur Plejeplaner Bagsværd Søpark 2014-2023
| |
Bagsværd Fort
Bagsværd Sø og Lyngby Sø
Bagsværd Søpark 2014-2023
Invasive arter
Beskyttet natur
Solitære træer og buske
Adgang og brug
Udsigt
Aldershvile Planteskole
Baggrund
Driftsanvisninger
Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park
Radiomarken
Smør- og Fedtmosen 2016-2025
Kontakt

Vej- og Parkafdelingen
Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 58 52
vejpark@gladsaxe.dk

Åbningstider
Mandag-fredag: 10.00-14.00

Telefontider
Mandag-fredag: 09.00-14.00

 

Bagsværd Søpark 2014 - 2023


Trafik- og Teknikudvalget har 28. april 2014 vedtaget den reviderede plejeplan for Bagsværd Søpark. Plejeplanen gælder i en 10-årig periode og skal revideres i 2023.

Trafik- og Teknikudvalget har 24. oktober 2016 vedtaget ændringer i plejeplanen. De vedtagne ændringer omfatter flytning af to grupper af æbletræer samt bevaring af det stynede piletræ ved søbredden.  

Ændringerne i plejeplanen offentliggøres 29.11.2016, som en afgørelse efter bekendtgørelse 924 af 27. juni 2016 om pleje af fredede arealer. 

Beslutningen om vedtagelse af ændringerne i planen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Klagevejledning

Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet jævnfør Naturbeskyttelseslovens § 78. De klageberettigede er adressaten, grundejere, relevante offentlige myndigheder, samt lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, som har beskyttelses af natur og miljø som hovedformål med flere, se § 86 i samme lov.

En eventuel klage skal oprettes direkte på Natur- og Miljøklagenævntes klageportal, som du finder på www.borger.dk eller www.virk.dk - søg efter 'Klageportal'. Klagen skal være oprettet på Natur- og Miljøklagenævnets klageportal senest 4 uger fra den dag afgørelsen er offentliggjort, dvs. senest den 27.12.2016.

Vi kan oplyse, at det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en eventuel klage, at klager indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet på 500 kr. Nævnet vil opkræve gebyret ved oprettelsen af klagen. Vejledning om gebyrordningen og brug af klageportalen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Gebyret tilbagebetales, hvis klager får helt eller delvist medhold i klagen.

Afgørelsen kan desuden indbringes for domstolene. Det skal ske inden 6 måneder fra den dag afgørelsen er offentliggjort, dvs. senest den 29.05.2017.

Bagsværd Søpark er ét af de kommunale park- og naturområder i Gladsaxe Kommune, en del af Hovedstadens grønne kiler og ringe, og fredet siden 1952. Det fredede område omfatter et areal på 7,5 ha.

Plejeplanen beskriver plejen af Bagsværd Søpark og skal opfylde fredningsbestemmelserne.

Formålene med fredningen er:

  • at give mulighed for udsigt over Bagsværd Sø fra Bagsværdvej.

  • at give mulighed for udsigt over søen fra stien langs søen.

  • at bevare og fremme ellebevoksingen i den vestlige del af fredningsområdet.

  • at fastholde mulighed for rekreativ benyttelse af de offentligt ejede arealer.

Derudover skal plejeplanen være med til at realisere kommunens overordnede mål for naturområder, som er beskrivet i Naturplan 2010-2015:

  • fremme hjemmehørende dyr og planter.

  • finde en balance mellem benyttelse og beskyttelse.

  • øge naturformidling.

  

Hvordan læser jeg plejeplanen?

Plejeplanen er opdelt i indsatsområder og under hvert emne kan du læse om mål, handlinger og status. Handlinger kan igen inddeles i førstegangsindgreb, den regelmæssige pleje og plejemuligheder. Bekæmpelsen af invasive arter er et indsatsområde, som er i særlig fokus i plejeperioden.

Udover det, finder du kort på mange sider, som viser plejetiltagene og de nuværende forhold. Kortene kan åbnes i et nyt vindue ved at klikke på 'Stort kort' og du kan få signatur frem ved at klikke på 'Signatur'.

Til sidst finder du baggrunden med information om relaterede planer, lovområder, ejerforhold, matrikelkort, og om den strategiske miljøvurdering.


Vil du vide mere?

Læs mere om Bagsværd Søpark på kommunens hjemmeside.

Se følgende dokumenter:

 Fredningskendelse Bagsvaerd Soepark.pdf (1 MB) fra 9. august 2007.

 Plejeplan for Bagsvaerd Soepark 2008-2012.pdf (5.2 MB).

 Godkendelse af plejeplanen 2008-2012.pdf (935.8 KB).

 Dispensation til udsaettelse af revison af Plejeplan for Bagsvaerd Soepark.pdf (208.1 KB).

 Ordensreglement Bagsvaerd Soepark.pdf (27.4 KB).

pdf Plejeplan_Bagsværdsøpark_2014-2023.pdf