Gladsaxe.dk
Gladsaxe.dk Om planportalen Udskriv PDF
Du er her: Forside Natur Plejeplaner Bagsværd Søpark 2014-2023 Beskyttet natur
| |
Bagsværd Fort
Bagsværd Sø og Lyngby Sø
Bagsværd Søpark 2014-2023
Invasive arter
Beskyttet natur
Status 2013
Solitære træer og buske
Adgang og brug
Udsigt
Aldershvile Planteskole
Baggrund
Driftsanvisninger
Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park
Radiomarken
Smør- og Fedtmosen 2016-2025
Kontakt

Vej- og Parkafdelingen
Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 58 52
vejpark@gladsaxe.dk

Åbningstider
Mandag-fredag: 10.00-14.00

Telefontider
Mandag-fredag: 09.00-14.00

 

Beskyttet natur


Mål

Ellesumpen, bredzonen og overdrevet er beskyttede naturtyper ifølge naturbeskyttelsesloven § 3 som hhv. mose og overdrev. Kommunen vil bevare disse naturtyper som levested for truede og sjældne arter, og fremme det karakteristiske plante- og dyreliv. Samtidig skal området tjene som en del af den biologiske spredningskorridor fra Roskilde Fjord til Øresund.

Handlinger 

Ellesumpen

  • Det vurderes regelmæssigt om en selektiv udtynding af vedopvækst skal fortages. Udtyndinger kan ske op til to gange i løbet af plejeperioden og skal både være med til at skabe gennemsigtighed i ellesumpen og fremme ellesumpens karakteristiske træer, som rødel, ask og birk.

  • Døde eller stormfaldne træer vil blive efterladt som levested for vedboende insekter, svampe, flagermus og hulrugende fugle, som fx spætter, medmindre de er til fare for publikum.

  • Udvalgte døde træer skal fældes og efterlades i ellesumpen og andre udvalgte træer skal opstammes for at øge gennemsigtighed i ellesumpen.

  • Invasive arter skal hindres i at udbrede sig yderligere i ellesumpen og bekæmpes i området.

  


Overdrev

  • Overdrevet skal slås i 10 cm højde én gang om året i slutningen af juni måned, og det slåede materiale skal efterfølgende fjernes fra området. På den måde fjerner man næringsstoffer og øger den biologiske mangfoldighed.

  • Kommunen vil undersøge muligheder for at etablere græsning, f. eks. med får, på overdrevet, hvilket vil svare til den oprindelig driftform på overdrev. Fåregræsning ville desuden kunne tiltrække flere besøgende til Bagsværd Søpark.

  • Solitære træer og buske skal bevares og fornyes.

  • Det nye vandhul skal holdes fri for tilgroning med tagrør og dunhammer.

Bredzone

Gælder for alle § 3 områder

  • Der må ikke lægges flis i § 3 områderne.

  • Kommunen skal følge effekten af naturplejeindsatsen og regelmæssigt registrere plante- og dyrelivet i de beskyttede områder.

  • Registreringerne vil blive offentliggjort på miljøportalens og kommunens hjemmeside.

 

 Se status for 2013 her.

  

Ellesumpen i den vestlige del af Bagsværd Søpark.

Overdrev i Bagsværd Søpark.