Gladsaxe.dk
Gladsaxe.dk Om planportalen Udskriv PDF
Du er her: Forside Natur Plejeplaner Bagsværd Søpark 2014-2023 Invasive arter
| |
Bagsværd Fort
Bagsværd Sø og Lyngby Sø
Bagsværd Søpark 2014-2023
Invasive arter
Status 2013
Beskyttet natur
Solitære træer og buske
Adgang og brug
Udsigt
Aldershvile Planteskole
Baggrund
Driftsanvisninger
Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park
Radiomarken
Smør- og Fedtmosen 2016-2025
Kontakt

Vej- og Parkafdelingen
Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 58 52
vejpark@gladsaxe.dk

Åbningstider
Mandag-fredag: 10.00-14.00

Telefontider
Mandag-fredag: 09.00-14.00

 

Invasive arter


Mål

Kommunen skal stoppe den videre udbredelse af invasive arter i Bagsværd Søpark og reducere deres omfang løbende. Udover det skal kæmpe-bjørneklo være udryddet fra hele området i 2015.

Handlinger

  • Bekæmpelsen af kæmpe-pileurt og japansk pileurt skal altid ske med de bedst egnede metoder afhængig af bestandens størrelse og beliggenhed.

    • På skråningerne skal kæmpe-pileurt og japansk pileurt forsøgsvis afdækkes med store presenninger. Presenningerne bliver efterfølgende dækket med et lag jord. For at undgå at uønskede arter etablerer sig, sås en frøblanding af hjemmehørende urter. Afdækning skal vare indtil planterne er udpinte, hvilket varer i mindst fem år efter nuværende kendskab. Forsøget kan udvides til de øvrige bestande af kæmpe-pileurt og japansk pileurt i Bagsværd Søpark. Offentligheden skal informeres om forsøget.

    • I bredzonen, i kanten af ellesumpen og ved Søpark Kanal skal kæmpe-pileurt og japansk pileurt slås med 3-4 ugers mellemrum i vækstperioden. Det er meget vigtigt at det slåede materiale bliver bortskaffet fra området og håndteret som dagrenovation, for at undgå en videre spredning.

  
 


  • Kæmpe-balsamin skal slås i juli måned før blomstring for at undgå frøsætning. Det slåede materiale skal bortskaffes for at undgå at planten regenererer ud fra slåede plantedele. Kommunen vil fokusere på kæmpe-balsamin i bredzonen, hvor den skærmer for udsigten og frøene nemt kan spredes via søen. Her kan den med fordel slås hyppiger for at undgå at den skærmer for udsigten. Ligeledes skal den bekæmpes i ellesumpen, ved stien til Søvej, og øst for Søpark Kanal.

  • Kæmpe-bjørneklo skal bekæmpes i henhold til de metoder, der er beskrevet i indsatsplanen for kæmpe-bjørneklo.

  • Sildig og canadisk gyldenris skal slås i starten af august. På den måde når planten ikke at danne nye skud samme år. Slåning skal gentages flere år, idet planten gemmer energi i rodsystemet og kan danne nye planter om foråret.

  • Kommunen vil undersøge hvordan rød og japansk hestehov reagerer på opgravning, og starte et forsøg med at opgrave blomsterstande om foråret.

  • Gyvel, rynket rose, almindelig snebær og spiræa ønsker kommunen at fjerne gennem optrækning for at undgå en udbredelse i parken. Gyvel og rynket rose udgør et stort problem mange andre steder i landet. Også almindelig snebær og spiræa, kendt som prydplanter, står på Naturstyrelsens observationsliste over invasive arter.

  • For småblomstret balsamin gælder, at den ikke udgør et problem på nuværende tidspunkt i Bagsværd Søpark. De skal løbende overvåges og hvis planterne breder sig yderligere skal der tages tilsvarende foranstaltninger, såsom slåning.

  • Hvert andet år skal kommunen gøre status over udbredelsen af invasive arter i Bagsværd Søpark samt resultater af bekæmpelsesindsatsen. På det tidspunkt har kommunen også mulighed for at tilpasse bekæmpelsesmetoderne.

  • Kommunen undersøger muligheden for at anvende græsning som bekæmpelse af invasive arter.

  • Frivillig indsats: Som supplement til kommunens indsats kan bekæmpelsen af kæmpe-balsamin delvis blive foretaget af frivillige, fx skoleklasser, siden planten ikke har et kraftigt rodnet, og derfor er nem at rykke op. Oprykning skal ske samme tidspunkt som slåning.

 

Se status for 2013 her.

  

Japansk pileurt på skråningen ved Bagsværdvej.

Kæmpe-balsamin i bredzonen.