Gladsaxe.dk
Gladsaxe.dk Om planportalen Udskriv PDF
Du er her: Forside Testfolder Vandhandleplan Baggrund Generelle mål og principper
| |
Om planen
Statens krav
Kommunens handlinger
Statens mål
Anden planlægning
Baggrund
Generelle mål og principper
Virkemidler
Kort
Vejledning til kort
Kontakt

By- og Miljøforvaltningen
Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 50 00
bymiljo@gladsaxe.dk

Åbningstider
Mandag-fredag: 10.00-14.00

Telefontider
Mandag-fredag: 09.00-14.00

 
 

Generelle mål og principper


Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne.

Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis det vurderes ikke at kunne opfylde målet inden 2015, med den indsats der allerede er fastsat i diverse planer og lignende. I planperioden 2010-2015 har vandplanerne ikke medtaget forhold omkring klimatilpasning.

Vandplanerne skal følges op af kommunale vandhandleplaner. Disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner.

Målet er god tilstand

Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have "god tilstand"  i år 2015.

Overfladevand - vandløb, søer og den kystnære del af havet - har opnået målet, når både den økologiske tilstand og den kemiske tilstand er god. Vandområdernes tilstand vurderes fra høj til ringe. De vandområder, som i dag har høj tilstand målsættes fortsat til høj tilstand, fordi deres tilstand ikke må forringes. Ikke alle vandområder vurderes at kunne nå god tilstand i 2015. Kunstige og stærkt modificerede vandområder har mindre strenge miljømål kaldet "godt økologisk potentiale".

Miljømålene for den kemiske tilstand for overfladevand vurderes alene ud fra de såkaldte prioriterede stoffer, som på nuværende tidspunkt omfatter 33 stoffer (bilag 6 i vandplanerne). Yderligere vurderes en række andre stoffer for hvilke der er fastsat miljøkvalitetskrav på fællesskabsniveau, tidligere Liste 1 stoffer.

Miljømål for vandløb

For vandløb er miljømålet for god økologisk tilstand fastsat ud fra smådyrsfaunaen. Smådyrsfaunaen bedømmes ved hjælp af Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI). Tilstanden angives i faunaklasser på en skala fra 1 til 7, hvor 7 er den bedste og 1 den dårligste tilstand. Se nedenstående tabel for den oversættelse af faunaklasser til miljømål, som der er i vandplanerne.

 

 

 
Vandløb

Miljømål

Økologisk tilstand

Mål for faunaklasse
Normale Høj tilstand 7
  God tilstand 6
5
"Blødbund" God tilstand 4
Stærkt modificerede Godt potentiale 5
Kunstige Godt potentiale 6
5
4
Miljømål for økologisk tilstand for vandløb. 

Miljømål for søer

For søer er målet for god økologisk tilstand fastsat ud fra koncentrationen af klorofyl a (mål for algemængde i søvand). Kravet til klorofyl a koncentrationen afhænger af søtyperne og om der er tale om dybe eller lavvandede søer. For lavvandede naturligt næringsrige søer er kravet 25 μg klorofyl a pr. liter.

Miljømål for grundvand

Miljømålet for grundvand er opnået, når både den kvantitative og kvalitative tilstand er god.

Vandplanernes kvantitative miljømål

De kvantitative miljømål for grundvandsforekomsterne omfatter vandbalancen, både i selve grundvandet men også i forhold til interaktionen med vandløb.

De kvantitative miljømål for grundvandsforekomsterne er, at:

  • Den gennemsnitlige årlige indvinding over en lang periode ikke må overstige den langsigtede grundvandsdannelse
  • Den udnyttelige grundvandsressource er i vandplanerne beregnet til 35 % af grundvandsdannelsen
  • Overfladevand og terrestriske naturtyper må ikke være så påvirket af menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden, at de tilknyttede vandområder ikke kan opnå deres miljømål eller der kan ske forringelse af tilstanden for tilknyttede vandområder og naturtyper

Sidste punkt betyder, at for at et vandløb kan nå deres miljømål, bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes oprindelige medianminimumsvandføring på over 5 % for vandløb med høj økologisk tilstand og 10-25 % for øvrige vandløb.

Vandplanernes kvalitative miljømål

De kvalitative miljømål for grundvandet vurderes ud fra indholdet af kemiske stoffer. Der vurderes både på naturligt forekommende stoffer, hvor forhøjede koncentrationer skyldes menneskeskabte forhold, og miljøfarlige forurenende stoffer.

De kvalitative miljømål for grundvandsforekomsterne er, at:

  • Der skal opstilles tærskelværdier, der fastlægger grænsen mellem "god" og "ringe" tilstand
  • Der skal identificeres væsentlige og vedvarende opadgående tendenser til stigning i koncentration af forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer og forureningsindikatorer

De opstillede tærskelværdier, der bruges til vurdering af den nuværende kemiske tilstand, er grundvandsdirektivets kvalitetskrav for nitrat på 50 mg/l og pesticider på 0,1 μg/l for enkeltstoffer og 0,5 μg/l for summen af stoffer. For de øvrige stoffer bruges de danske kvalitetskrav til drikkevand for stofferne: klorid, arsen, nikkel, sulfat, organisk stof, total fosfor, ammonium, fluorid, klorerede opløsningsmidler, MTBE, BTEX og andre miljøfarlige forurenende stoffer - især fenoler.

Tærskelværdier for de enkelte stoffer og forureningstendenser fastsætter grænseværdien mellem "god" og "ringe" tilstand.