Gladsaxe.dk
Gladsaxe.dk Om planportalen Udskriv PDF
Du er her: Forside Vand Indsats grundvand Baggrundsviden Geologi og grundvandsstrømning i Gladsaxe Lerlagets tykkelse og grundvandsmagasiners sårbarhed
| |
Mål
Indsatsplanens områder
Indsatser
Om grundvandsressourcen
Om indsatsplanen
Baggrundsviden
Arealanvendelse i Gladsaxe
Indvinding af grundvand i Gladsaxe
Geologi og grundvandsstrømning i Gladsaxe
Geologien
Grundvandets bevægelse og naturlige kvalitet
Lerlagets tykkelse og grundvandsmagasiners sårbarhed
Forureningstrusler i Gladsaxe
Søborg Vandværk
Bagsværd Vandværk
Kildeplads XIII og XIV
Ordforklaring
Kontakt

Forsyningsafdelingen
Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 58 51
forsyning@gladsaxe.dk

Åbningstider
Mandag-fredag: 10.00-14.00

Telefontider
Mandag-fredag: 09.00-14.00

 

Lerlagets tykkelse og grundvandsmagasiners sårbarhed


Lerlag har stor betydning for beskyttelse af grundvand mod forurening fra overfladen. På grund af lers relativt små kornstørrelser har vand meget sværere ved at trænge igennem lerlag end lag af for eksempel sand eller grus. Derudover har ler en sammensætning og en række kemiske egenskaber, der gør, at ler er bedre end sand til at tilbageholde og nedbryde forskellige forureningsstoffer.

Jo tykkere og jo mere sammenhængende lerlagene er, jo bedre beskyttelse yder de generelt. De øvre morænelerlag kan dog ofte være opsprækkede, og der kan være huller i udbredelsen, således at forurening alligevel finder vej gennem lerlaget. For moræneler har Naturstyrelsen defineret, at ved tykkelse af morænelerdæklag på over 30 meter er grundvandsmagasinerne generelt godt beskyttet, og for tykkelse af morænelerdæklag på mellem 15 og 30 meter er grundvandsmagasinerne noget beskyttet. For morænelerdæklag mindre end 15 meter er grundvandsmagasinerne ringe beskyttet og dermed meget sårbare over for forurening som for eksempel spild af kemikalier eller sprøjtemidler og nitrat fra landbruget.

På kortene ses den samlede tykkelse af moræneler over kalkmagasinerne og Sand 2 i Gladsaxe Kommune. Af kortene ses:

  • I størstedelen af kommunen er den totale morænelerstykkelse over kalken større end 15 meter og det primære grundvandsmagasin er derfor de fleste steder mellem til godt beskyttet.

  • Langs Kagsåen, i områderne ved de gamle grusgrave i Bagsværd Industrikvarter og i dele af Mørkhøj Industrikvarter er lerlagstykkelsen under 15 m. Det primære grundvandsmagasinet i kalken er derfor sårbart i disse områder.

  • Morænelerdæklaget over Sand 2 magasinet er generelt tyndere, og sand 2 magasinet er derfor mere sårbart.

På trods af, at der over det meste af kommunen er et godt dæklag af ler til beskyttelse af grundvandsmagasinerne, ser vi, at forurening flere steder er trængt ned til grundvandet i det sekundære grundvandsmagasin i Sand 2, og visse steder også ned i det primære grundvandsmagasin i kalken. Det tyder derfor på, at noget af moræneleren kan være opsprækket, eller at der er huller i morænedæklaget.

 

Samlet tykkelse af ler over Sand 2 Samlet tykkelse af ler over kalken

Til venstre: Samlet tykkelse af ler over Sand 2. Til højre: Samlet tykkelse af ler over kalken. Kilde: Naturstyrelsen, Redegørelse for 2bc Mølleåen - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012.

(Tryk på figurerne for at se dem i en større version) 

 

Nitratfølsomme indvindingsområder

Der er i Naturstyrelsens grundvandskortlægning udpeget nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Disse områder kendetegnes ved at have et tyndt lerdæklag på under 10 meter, eller ved at grundvandet er oxideret og/eller har et vist indhold af nitrat. Der er et tyndt lerdæklag på under 10 meter langs Kagsåen og i Bagsværd Erhvervskvarter, og her er grundvandsressourcen derfor sårbar overfor nitrat (jf. kortet). Denne sårbarhed har dog kun begrænset betydning, da der ikke er landbrugsdrift i området, og der derfor ikke er en stor tilførsel af nitrat. Drikkevandsressourcen i Gladsaxe Kommune vurderes ikke at være truet af nitrat nu eller i fremtiden. Nitratfølsomme indvindingsområder er dog, på grund af det tynde lerdæklag, der indgår i udpegningen af disse områder, også et billede på, hvor grundvandsressourcen generelt er sårbar, også overfor andre typer af forureninger end nitrat.

  
Udpegede nitratfølsomme indvdindingsområder i Gladsaxe. Kilde: Miljøprotalen, december 2013.
 

Relevante links:

Zonering. Vejledning fra miljøstyrelsen nr. 3, 2000.