Gladsaxe.dk
Gladsaxe.dk Om planportalen Udskriv PDF
Du er her: Forside Vand Indsats grundvand Baggrundsviden Kildeplads XIII og XIV Forureningstrusler
| |
Mål
Indsatsplanens områder
Indsatser
Om grundvandsressourcen
Om indsatsplanen
Baggrundsviden
Arealanvendelse i Gladsaxe
Indvinding af grundvand i Gladsaxe
Geologi og grundvandsstrømning i Gladsaxe
Forureningstrusler i Gladsaxe
Søborg Vandværk
Bagsværd Vandværk
Kildeplads XIII og XIV
Forureningstrusler
Hydrogeologisk forståelsesmodel
Ordforklaring
Kontakt

Forsyningsafdelingen
Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 58 51
forsyning@gladsaxe.dk

Åbningstider
Mandag-fredag: 10.00-14.00

Telefontider
Mandag-fredag: 09.00-14.00

 

Forureningstrusler

Der er mange kendte punktkildeforureninger i oplandet til Kildeplads XIII, mens der endnu kun er få kendte punktkildeforureninger i oplandet til Kildeplads XIV. Du kan se de kendte forureninger på kortene i bunden af siden. Forureningerne ligger primært i Gladsaxe og Mørkhøj industrikvarterer samt ved Herlev Hovedgade og Symfonivej i Herlev Kommune. Forureningsstofferne er især klorerede opløsningsmidler, MTBE og Benzen.

Der er et stort forureningspres på Kildeplads XIII. Tidligere indvandt man fra 9 boringer på kildepladsen, men fem af boringerne er taget ud af brug på grund af forurening med klorerede opløsningsmidler. De resterende 4 boringer er også påvirket af klorerede opløsningsmidler, dog på et niveau så koncentrationen samlet set er lavere end drikkevandskriteriet. Der findes også spor af MTBE, BAM og pesticidet dichlorprop i indvindingsboringerne. Ved Kildeplads XIV er der fundet spor af klorerede opløsningsmidler og BAM i den sydligste indvindingsboring, mens resten ikke viser spor af forurening.

Størstedelen af oplandet til Kildeplads XIII og XIV ligger i område med drikkevandsinteresse (OD). Kun den nordligste del af oplandende, nord for Klausdalsbrovej, er udpeget som område med særlig drikkevandsinteresse (OSD). Region Hovedstaden er ikke således ikke færdig med opsporing og kortlægning af gamle forureninger i størstedelen af oplandet til Kildeplads XIII og XIV. Der kan derfor potentielt være endnu uopdagede forureninger i oplandet til både kildeplads XIII og XIV, som på sigt kan udgøre en trussel mod vandindvindingen.

Grundvandsressourcen i oplandet til Kildeplads XIII vil også fremover være belastet af punktkildeforureninger, og der vil fortsat være en forureningstrussel mod indvindingen. Det er derfor vigtigt at holde øje med udviklingen i forureningerne og ændringer i risikobilledet. Forureningstruslen mod Kildeplads IV er, som situationen er nu, meget lille. Der ligger dog mange kendte og potentielt ukendte forureninger lige uden for oplandet til Kildeplads XIV, og ændringer i indvindingsstrukturen på Kildeplads XIV eller naboindvindingerne på Kildeplads XIII, Bagsværd Vandværk og afværgeboringerne i Grusgraven kan let øge risikoen for, at nogle af forureningerne i udkanten af oplandet vil trækkes mod Kildeplads XIV.

Du kan læse mere generelt om forureningsstoffer og forureningskortlægning under Forureningstruslen i Gladsaxe.

 

Kortlagte forureninger i oplandet til Kildeplads XIII Kortlagte forureninger i oplandet til Kildeplads XIV

Til venstre: Kortlagte forureninger i oplandet til Kildeplads XIII. Til højre: Kortlagte forureninger i oplandet til Kildeplads XIV.  Kilde: Naturstyrelsen, Redegørelse for 2bc Mølleåen - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012.

(Tryk på figurerne for at se dem i en større version)