Gladsaxe.dk
Gladsaxe.dk Om planportalen Udskriv PDF
Du er her: Forside Vand Indsats grundvand Indsatser Eksisterende forurening
| |
Mål
Indsatsplanens områder
Indsatser
Eksisterende forurening
Tilsyn
Nedsivning af regnvand
Boringsnære Beskyttelsesområder
Ubenyttede boringer
Pesticider
Søborg Vandværk
Bagsværd Vandværk
Kildeplads XIII og XIV
Grundvandsovervågning
Om grundvandsressourcen
Om indsatsplanen
Baggrundsviden
Ordforklaring
Kontakt

Forsyningsafdelingen
Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 58 51
forsyning@gladsaxe.dk

Åbningstider
Mandag-fredag: 10.00-14.00

Telefontider
Mandag-fredag: 09.00-14.00

 

Eksisterende forurening


Naturstyrelsens grundvandskortlægning viser, at den største trussel mod grundvandet i Gladsaxe Kommune er de mange jord- og grundvandsforureninger fra tidligere tiders industri og erhverv. Det er Region Hovedstaden, der er den offentlige myndighed på kortlægnings- og oprydningsindsatsen overfor disse forureninger, og regionen overvåger og afværger desuden kritiske grundvandsforureninger.

Mistankekortlægning og forureningsundersøgelser

Region Hovedstaden er i gang med at lave mistankekortlægning og undersøgelser af forureninger i Gladsaxe Kommune. Regionen forventer, at kortlægningen og indledende undersøgelser på de mest kritisk forurenede grunde er gennemført i 2017. Der vil være fokus på forureninger med klorerede opløsningsmidler, da der er erfaring for, at disse giver størst problemer for indvindingen af drikkevand i Gladsaxe Kommune.

Videregående indsatser overfor kortlagt forurening

Region Hovedstaden vil lave en opdateret risikovurdering og en samlet analyse af omkostningerne for videregående indsatser overfor den kortlagte forurening, når kortlægningen af forurenende grunde er færdig. På den baggrund vil der blive taget beslutninger om eventuelle yderligere undersøgelser, oprensning, afværge og overvågning af forureninger.

Afværgeløsninger

Region Hovedstaden vil fortsat drive de afværgeanlæg, som er i gang i Gladsaxe Kommune. Afværgeløsningerne bliver løbende evalueret og optimeret. En større samlet optimering af afværgeløsninger afventer dog at kortlægningen bliver færdig.

Samarbejdsmøder

Gladsaxe Kommune samarbejder med Region Hovedstaden og vandforsyningerne om indsatser i relation til truslen fra eksisterende jord- og grundvandsforureninger. Samarbejdet i den tekniske gruppe under Grundvandsforum, som blev oprettet til udarbejdelse af indsatsplanen, fortsætter. Den tekniske gruppe består af Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Region Hovedstaden, Nordvand A/S og HOFOR. Der planlægges 1-2 årlige samarbejdsmøder, hvor ny viden omkring forureningssituationen udveksles og behov for yderligere indsatser, afværge eller monitering kan diskuteres. Gladsaxe Kommune er ansvarlig for at indkalde til møderne.

Oversigt over forureningstruslen

Gladsaxe Kommune udarbejder en oversigt over kendte forureninger i kommunen og en vurdering af forureningstruslen fra disse. En sådan oversigt vil hjælpe til at målrette fremtidige indsatser mod truslen fra punktkildeforureningerne i kommunen.

Påbud til forurenere

Gladsaxe Kommune arbejder aktivt med at få forurenere til frivilligt at oprense forureninger eller påbyde undersøgelse og oprensning i de tilfælde, hvor der ifølge loven er hjemmel til det.