Indsatsplanens områder


Praktisk taget hele Gladsaxe Kommunes areal ligger i et indvindingsopland og et grundvandsdannende opland til et alment vandværker, og cirka halvdelen af kommunen er udpeget som område med særlig drikkevandsinteresse (OSD). På den baggrund er det Gladsaxe Kommunes vurdering, at alt grundvand i Gladsaxe har stor betydning for den nuværende og fremtidige drikkevandsforsyning i Gladsaxe og omegn. Vi har derfor valgt at udarbejde en indsatsplan for hele Gladsaxe kommune. Indsatsplanen beskriver de indsatser, som kommunen finder nødvendige for at beskytte grundvandsressourcen og afhjælpe forureningsbelastningen i Gladsaxe.

Ved udarbejdelse af indsatsplaner beskæftiger man sig med flere forskellige geografiske beskyttelsesområder. Du kan se og læse mere om de forskellige typer af beskyttelsesområder ved af følge de links der er givet herunder:

  • Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande til en indvindingsboring eller en kildeplads - Du kan se oplandene i Gladsaxe i underpunktet indvindingsoplande.

  • Beskyttelseszoner omkring indvindingsboringer – Du kan læser mere om disse under indsatsen omkring udlægning af boringsnære beskyttelsesområder.

  • Statslige udpegninger af drikkevandsinteresse – Du kan se udpegningerne i underpunktet Drikkevandsressourcer.

  • Statslige udpegninger af følsomme indvindingsområder og indsatsområder - Du kan se udpegningerne i underpunktet Drikkevandsressourcer.