Gladsaxe.dk
Gladsaxe.dk Om planportalen Udskriv PDF
Du er her: Forside Vand Klimatilpasningsplan Baggrund Nordvands projekter
| |
Fremtidens regn
Mål
Risiko og muligheder
Prioritering af områder
Handlinger
Idékatalog
Kortlægning
Baggrund
Økonomi
Relation til anden planlægning
Nordvands projekter
Kontakt

Forsyningsafdelingen
Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 58 51
forsyning@gladsaxe.dk

Åbningstider
Mandag-fredag: 10.00-14.00

Telefontider
Mandag-fredag: 09.00-14.00

 

Nordvands projekter


Gladsaxe Kommunes forsyningsselskab Nordvand er i gang med en lang række projekter, som har til formål at mindske oversvømmelser fra kloaksystemet og nedsætte overløb af blandet spildevand og regnvand til naturen. Det sker blandt andet ved, at alt regnvand fra vejene bliver separatkloakeret i løbet af de næste 50 år.

Regnvandet vil så vidt muligt blive tænkt ind i det naturlige vandkredsløb i overfladeløsninger -  LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand). Fordelen ved disse løsninger er, at de ofte er mere robuste og fleksible i forhold til regnhændelser, der er kraftigere end 10 års regn - som er det serviceniveau Nordvand er forpligtiget til at udføre sine løsninger til.

I det følgende er der en status for de projekter, som Nordvand er i gang med at planlægge og udføre i nogle af de 13 områder, vi har udpeget her i klimatilpasningsplanen. De vil alle give en markant forbedring af de oversvømmelsesproblemer, der findes i områderne i dag.  

 

 

Projektet ved Vandledningsstien med kig op under broen - set fra syd

 



Høje Gladsaxe

  • Grønnemosekvarteret - Nordvand planlægger at separatkloakere Grønnemosekvarteret, så vejvand fjernes fra spildevandssystemet. Det mindsker risikoen for oversvømmelser fra kloaksystemet ved større regnskyl og overløb af blandet spildevand og regnvand til naturen. Det fraseparerede regnvand ledes til Gyngemosen. Udføres 2013-2014.
  • Gladsaxe Idrætspark - Første etape Vandledningsstien: Området omkring Vandledningsstien ændres, så det kan tilbageholde vand ved større regnhændelser og den rekreative værdi øges. Anden etape Idrætsparken: Nordvand laver i samarbejde med Gladsaxe Kommunes Ejendomscenter og Fritid og Idræt en helhedsplan for området, hvor regnvand i videst mulig omfang håndteres lokalt på overfladen som et rekreativt element. Derefter bliver det ledt forsinket til Vandledningsstien og videre til et nyt regnvandsbassin under broen ved Gladsaxevej. Udføres 2013-2014.
  • Marielyst - Nordvand laver i samarbejde med Gladsaxe Almennyttige Andelsboligforening, afdelingen Marielyst, en særskilt plan for området, hvor regnvand både fra bebyggelsen og veje nedsives lokalt, og derved bliver fjernet fra kloaksystemet. Løsningen forventes at kunne håndtere meget kraftige regnhændelser. Forventes udført 2013-2014.
  • Rensning af regnvand i Høje Gladsaxe Park - Nordvand arbejder sammen med Gladsaxe Kommune på etablering af regnvandssøer med et naturligt udseende til rensning af regnvand fra Høje Gladsaxe bebyggelsen og efterfølgende udledning til søer og vandløb i Høje Gladsaxe Parken og Gyngemosen. Det eksisterende spildevandsbassin ved Skolesvinget ændres til i fremtiden udelukkende at modtage regnvand. Udføres 2013- 2014.

 Klausdalsbrovej Vest, Kagså Nord og Mørkhøj Erhvervskvarter

  • Kagsåprojektet - Gladsaxe og Herlev kommuner planlægger sammen med Nordvand og HOFOR (Hovedstadens Forsyningselskab) et større projekt, som vil forøge Kagsåens evne til at opmagasinere og bortlede vand. Det vil i høj grad løse problemerne med vand på de stærkt belastede arealer langs åen. Samtidig forventer forsyningsselskaberne at etablere et stort bassin, som skal mindske overløb fra kloakken til Kagsåen, når der regner kraftigt. Forventes planlagt og udført 2013-2020.
  • Vejvandsseparering Kagså Nord- I forlængelse af Kagsåprojektet planlægger Nordvand en separatkloakering af vejvand fra villakvarteret nord for Mørkhøj Erhvervskvarter. Forventes planlagt og udført efter 2020.

Kagså Syd

  • Kagsåprojektet - Gladsaxe og Herlev kommuner planlægger sammen med Nordvand og HOFOR et større projekt, som vil forøge Kagsåens evne til at opmagasinere og bortlede vand. Det vil i høj grad løse problemerne med vand på de stærkt belastede arealer langs åen. Samtidig forventer forsyningsselskaberne at etablere et stort bassin, som skal mindske overløb fra kloakken til Kagsåen, når det regner kraftigt. Forventes planlagt og udført 2013-2020.
  • Årstidskvarteret – I forlængelse af Kagsåprojektet planlægger Nordvand en separatkloakering af vejvand fra villakvarteret og boligområderne syd for Mørkhøj Erhvervskvarter. Forventes planlagt og udført 2020.

 


Relevante link

Læs mere om projekterne i Høje Gladsaxe på kommunens hjemmeside.