Gladsaxe.dk
Gladsaxe.dk Om planportalen Udskriv PDF
Du er her: Forside Vand Klimatilpasningsplan Handlinger Kampagner og vejledning
| |
Fremtidens regn
Mål
Risiko og muligheder
Prioritering af områder
Handlinger
Boligområder
Erhvervsområder
Andre anlægsprojekter
Kampagner og vejledning
Udviklings- og undersøgelsesprojekter
Tidsplan for handlinger
Idékatalog
Kortlægning
Baggrund
Kontakt

Forsyningsafdelingen
Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 58 51
forsyning@gladsaxe.dk

Åbningstider
Mandag-fredag: 10.00-14.00

Telefontider
Mandag-fredag: 09.00-14.00

 

Kampagner og vejledning


Borgere og virksomheder er vigtige selvstændige aktører, som selv skal udføre klimatilpasning, der kobler sig til kommunens overordnede løsninger. Kommunen har derfor en vigtig rolle i at understøtte borgernes og virksomhedernes indsats ved kampagner og vejledning. Vejledningen er forskellig alt efter om det er borgere, der bor i parcelhuskvarterer, boligselskaber eller virksomheder. Vi vil bygge videre på den kommunikation og formidling, vi igennem flere år har arbejdet med i forhold til at få borgerne til selv at håndtere regnvand på egen grund. Her er et vigtigt incitament tilbagebetalingen af en del af tilslutningsbidraget.

Handling 4.1 Generelle kampagner

Kommunens nuværende hjemmeside om regnvand skal også formidle, hvordan man sikrer sig i forhold til skybrud. Vi vil understøtte de kampagner, som udvikles af andre netværk, foreninger, Naturstyrelsen med videre. Vi vil udvikle et særligt site til erhvervslivet på hjemmesiden.

Derudover vil den generelle kampagneindsats bestå i at afholde aktivitetsdage og være synlige i forskellige sammenhænge med budskaberne om regnvandshåndtering og skybrudssikring. I det omfang det er relevant, udarbejdes der flyers og pjecer, som kan bruges, når vi er i dialog med borgerne.

Tidsplan:

  • fra 2014 og frem

Økonomi:

  • 110.000 kr. i perioden 2014-2017

 Der arbejdes løbende med kampagner og vejledning tilpasset de enkelte målgrupper. I 2015 har klimatilpasning været på Byrådets årlige møde med grundejerforeningerne. I 2014 har der været et stort klimahus på Gladsaxedagen. Huset genopstår på Gladsaxedagen i 2015.


Handling 4.2 Fagfolk som ambassadører og formidlere

Kloakmestre og anlægsgartnere er vigtige medspillere i forhold til klimatilpasning, da de ofte står for at udføre løsningerne hos borgere og virksomheder. Vi vil derfor samarbejde med dem, så de kan fungere som ambassadører for vores mål om klimatilpasning, og vi vil arbejde for en form for certificeringsordning eller lignende.

I de 13 udpegede områder vil vi samarbejde med grundejerforeningerne om at afholde en særlig aktivitet, vi kalder ”Åbent skur”. Ideen er at få fagfolk til at stille op med ekspertise og give borgerne konkret vejledning målrettet forhold på deres egen matrikel. 

Tidsplan:

  • fra 2014 og frem 

Økonomi:

  • 60.000 kr. i perioden 2014-2017

 Gladsaxe Kommune har sammen med netværket KLIKOVAND været initiativtager til at etablere en uddannelse for anlægsgartnere og kloakmestre i LAR i private haver. Målet er at uddannelsen kan udbydes i foråret 2016.

Handling 4.3  Målrettet vejledning i boligselskaber

Boligselskaberne i Gladsaxe udgør et særligt potentiale både i forhold til regnvandshåndtering og løsninger til håndtering af skybrud. Der vil være en mærkbar effekt i forhold til kloaksystemet, når mange hundrede husstande selv håndterer regnvand. Mange af boligselskaberne har grønne områder, som rekreativt kan løftes med regnvandsløsninger på overfladen, og som nogle steder også har potentiale til at fungere som skybrudsløsninger.

Vi vil være opsøgende og tilbyde hjælp til udarbejdelse af skitseprojekter for boligselskaber, der bidrager til oversvømmelse i de 13 områder. Skitseprojektet skal give boligselskabet et første indtryk af, om regnvandshåndtering er mulig, med hvilke løsninger og et bud på omkostninger til projektet. Vi vil også have fokus på, om projektet kan integreres med de projekter for separering af vejvand, som Nordvand udfører.

Derudover vil vi bruge boligselskabernes netværk "Klimaklar" til formidling om regnvandshåndtering og skybrudssikring, herunder tage på ekskursioner til færdige projekter både inden for og uden for kommunen.

Tidsplan:

  • fra 2014 og frem

Økonomi:

  • Ingen særskilt økonomi

 Vi arbejder løbende med vejledning og indledende skitseringer til boligforeningerne. I 2014 har Klimaklarnetværket været på ekskursioner til både Augustenborg i Malmø og til Marielyst boligforening i Gladsaxe og set på LAR løsninger. I 2014 er der etableret 39 nyttehaver i Værebro Park, som genbruger regnvand til vanding.


Handling 4.4  Dialog med virksomheder

Vi skal udarbejde en strategi for samarbejde og partnerskaber med erhvervslivet om etablering af klimatilpasningsløsninger - se handlinger for erhvervslivet. Det vil vi blandt andet bruge kommunens klimanetværk for virksomheder – Klimaklar - til. I Klimanetværket skal vi også formidle løsninger til regnvandshåndtering og skybrudssikring, afholde ekskursioner til ”fyrtårnsprojekter” både inden for og uden for kommunen. Vi vil udvikle et koncept, så vi kan formidle og vejlede om klimatilpasning, når vi går på tilsyn på virksomhederne.

Tidsplan:

  • fra 2014 og frem

Økonomi:

  • 50.000 kr. i perioden 2014-2017

 Der arbejdes i 2015 i netværket KLIKOVAND med at etablere et koncept for en tilsynskampagne om klimatilpasning  

Handling 4.5  Vejledning ved byggesagsbehandling

Når vi behandler byggesager, vil vi bruge kortlægningen af risiko for oversvømmelse, så borgere og virksomheder får oplysninger om risikoen og bliver vejledt i, hvordan de kan forebygge skader af oversvømmelser ved klimasikring.

Tidsplan:

  • fra 2014 og frem

Økonomi:

  • Ingen særskilt økonomi

Handling 4.6 Formidling af demonstrationsprojekter

Vi vil gøre en særlig indsats for, at de første større kommunale klimatilpasningsprojekter vi får etableret, kan fungere som gode demonstrationsprojekter overfor borgere og virksomheder - både i etableringsfasen og når projektet står færdigt. Indsatsen består for eksempel i særlig skiltning, synlighed i udformningen af projektet, presseomtale og ekskursioner til projekterne.

Tidsplan:

  • 2014-2017

Økonomi:

  • 80.000 kr. i perioden 2014-2017

 Der etableres regnhaver i fem private haver i 2015, der skal fungere som demonstrationshaver. Der er anlagt regnbed i Rådhushaven i 2014, der fungerer som inspiration. Der arbejdes løbende med synlighed af Nordvands og kommunens klimatilpasningsprojekter. Ligesom der løbende er ekskursioner til projekterne - i 2014 blandt andet i regi af, at København var europæisk miljøhovedstad.