Gladsaxe.dk
Gladsaxe.dk Om planportalen Udskriv PDF
Du er her: Forside Vand Klimatilpasningsplan Prioritering af områder
| |
Fremtidens regn
Mål
Risiko og muligheder
Prioritering af områder
Handlinger
Idékatalog
Kortlægning
Baggrund
Kontakt

Forsyningsafdelingen
Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 58 51
forsyning@gladsaxe.dk

Åbningstider
Mandag-fredag: 10.00-14.00

Telefontider
Mandag-fredag: 09.00-14.00

 

Prioritering af områder


I kortlægningen af risikoen for oversvømmelse er der udpeget 13 områder, hvor en del af området er berørt i forhold til en risiko for oversvømmelse. Risikoen er fastlagt ved at kombinere sandsynligheden for vand på terræn med værdien af de områder, der bliver berørt. Risikoen er opgjort i skadesomkostninger ved oversvømmelse. Se de udpegede områder her.

Da en indsats for klimatilpasning forventes at tage mindst 25 år, er vi nødt til at prioritere, i hvilke af de 13 områder vi først sætter en indsats i gang. Formålet med prioriteringen er, at starte en indsats der hvor der er størst behov og samtidig gode muligheder for klimatilpasning.

Resultat af prioriteringen

Vi har brugt en prioriteringsmodel, der giver følgende rækkefølge for en indsats i de  13 udpegede områder:

  • Gladsaxe Erhverv
  • Bagsværd
  • Bagsværd Erhverv
  • Buddinge
  • Kagså Nord
  • Mørkhøj Erhverv
  • Kagså Syd
  • Gyngemosen
  • Klausdalsbrovej vest
  • Gedvad
  • Høje Gladsaxe
  • Søborg Hovedgade øst
  • Værebro

Vores indsats er beskrevet under Handlinger og er delt i 5 spor. Nogle handlinger et tæt koblede til prioriteringsrækkefølgen - for eksempel handlinger i spor 1 og 2 - mens andre er mere tværgående og går på tværs af områderne. 

Prioriteringsmodel

Prioriteringsrækkefølgen er resultatet af en prioriteringsmodel med en række kriterier, som er vægtet i forhold til hinanden. Kriterierne handler både om skaderne i området og om hvor gode mulighederne er for at lave klimatilpasning. Kriterierne er:

  • Costeffektivitet 
  • Naturforhold 
  • Trafikale knudepunkter
  • Grønne områder 
  • Plan for fysisk ændring af området 
  • Nordvands planlagte projekter 

I hvert af de 13 områder har vi givet point i forhold til kriterierne. Den konkrete pointgivning for de 13 områder og hvordan vi har vægtet kriterierne i forhold til hinanden, kan du læse i dette prioriteringsnotat.pdf

I det følgende er det kort beskrevet, hvad kriterierne handler om.

Costeffektivitet

Costeffektivitet er lig med de skadesomkostninger, der er i et område på grund af oversvømmelser, fratrukket den pris vi forventer at klimatilpasningsanlæg i området koster. Høj costeffektivitet har givet flere point end lav costeffektivitet.

Naturforhold

Vi har vurderet, om klimatilpasningsløsninger i området kunne forbedre naturkvaliteten af et vandområde, som der ledes regnvand til. Hvis området er fælleskloakeret, har det givet flere point end separatkloakerede områder, da oversvømmelser i fælleskloakerede områder er en blanding af regn- og spildevand og dermed et større problem end udelukkende regnvand fra separatkloakerede områder.

Trafikale knudepunkter

Hvis der i området er væsentlige trafikale knudepunkter, der står under vand ved kraftige skybrud, har det givet flest point.

Grønne områder

Hvis der i området er mange større, grønne områder eller mange villahaver, som er egnede til klimatilpasningsløsninger, har det givet flest point. 

Plan for fysisk ændring

Områder hvor der er en plan om ændring af området, en strategi for byomdannelse eller lignende har fået flest point. Her vil der nemlig være en oplagt mulighed for også at integrere klimatilpasning i udformningen af området, når planerne skal realiseres. 

Nordvands planlagte projekter

Områder, hvor Nordvand har planlagt at skulle renovere eller udbygge kloaksystemet, har fået flere point end områder, hvor Nordvand allerede er i gang eller ikke har planer. Det giver mulighed for at integrere mere klimatilpasning i Nordvands planlagte projekter, inden de realiseres.

 

 

 

 

Gladsaxe Erhvervskvarter