Gladsaxe.dk
Gladsaxe.dk Om planportalen Udskriv PDF
Du er her: Forside Vand Klimatilpasningsplan Risiko og muligheder
| |
Fremtidens regn
Mål
Risiko og muligheder
Bagsværd
Bagsværd Erhvervskvarter
Buddinge
Gedvad
Gladsaxe Erhvervskvarter
Gyngemosen
Høje Gladsaxe
Kagså Nord
Kagså Syd
Klausdalsbrovej Vest
Mørkhøj Erhvervskvarter
Søborg Hovedgade
Værebro
Prioritering af områder
Handlinger
Idékatalog
Kortlægning
Baggrund
Kontakt

Forsyningsafdelingen
Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 58 51
forsyning@gladsaxe.dk

Åbningstider
Mandag-fredag: 10.00-14.00

Telefontider
Mandag-fredag: 09.00-14.00

 

Risiko og muligheder



Udpegning af 13 områder

Vi har kortlagt, hvor i Gladsaxe Kommune der er den største risiko for, at oversvømmelser giver skader. På den bagrund har vi udpeget 13 områder, hvor en del af området har høj risiko for oversvømmelse. Områderne er afgrænset efter, hvor oversvømmelserne forventes at komme fra. Det betyder, at de 13 områder er meget større end det areal, der reelt vil være i fare for oversvømmelse. Du kan læse mere om, hvordan risiko for oversvømmelse er beregnet og om udpegningen af de 13 områder under Risikokort

Problemer og muligheder i de 13 områder

Indenfor de 13 områder har vi nærmere analyseret, hvor der er de største problemer med oversvømmelse, når der falder en 100 års regn, som er en meget kraftig regn. Dem kalder vi "problemområder". 

Vand der ligger i parker, grønne områder eller på mindre veje har vi ikke defineret som et problemområde. Vi har vægtet, at det alt andet lige giver større samfundsmæssige og økonomiske problemer, når vandet oversvømmer bygninger, veje og materiel, end når vandet oversvømmer grønne områder og parker. Der er ikke for de enkelte lokaliteter gået i dybden med, om oversvømmelser netop her kunne være en trussel for planters og dyrs levesteder. Men det vil selvfølgelig være en faktor, der bliver behandlet, når man planlægger de praktiske løsninger for de enkelte områder.

For hvert af de 13 områder har vi foretaget en overordnet vurdering af mulige løsninger, som vi kan arbejde videre med, når vi sætter en konkret indsats i gang senere. Analysen af områderne er også lagt til grund for en prioritering af, hvornår vi sætter en indsats i gang i de enkelte områder. 

Vores forsyningsselskab Nordvand er i nogen af områderne allerede i gang med at gennemføre en række projekter, der afhjælper en del af oversvømmelserne med kraftig regn. Du kan læse mere om Nordvands tiltag her.

I kortet nederst ses de 13 områder (hvid farve). Klik på kortet og læs mere om hvert område.

Tre niveauer for løsninger

Vi har arbejdet med tre niveauer i vores vurdering af mulige løsninger:

1. Den enkelte matrikel: Her handler det om at sikre bygninger mod skybrud og om forskellige metoder til at håndtere at regnvandet på egen grund, for eksempel ved brug af regnbede, gennemtrængelige belægninger og grønne tage. Det er typisk tiltag som den enkelte grundejer selv står for. Det kan også være boligselskaber, som bruger deres fællesarealer til løsninger. 

2.Lokalområdet: Her drejer det sig om at nedsive, forsinke og styre vandet i grønne områder og parker og på vejarealerne.

3. Større gennemgående løsninger i hele det udpegede område: Her er der tale om at styre og forsinke vandet i større løsninger - for eksempel ved at udlede regnvandet til vådområder.