Gladsaxe.dk
Gladsaxe.dk Om planportalen Udskriv PDF
Du er her: Forside Vand Spildevandsplan 2015
| |
Målsætninger og strategier
Hvad betyder planen for mig?
Status
Det gør vi i dit opland
Projekter på tværs
Tids- og investeringsoversigt
Baggrund
Tillæg til Spildevandsplan 2015
Kontakt

Forsyningsafdelingen
Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 58 51
forsyning@gladsaxe.dk

Åbningstider
Mandag-fredag: 10.00-14.00

Telefontider
Mandag-fredag: 09.00-14.00

 

Spildevandsplan 2015


Status for spildevandsplanen

Byrådet har på sit møde 13. maj 2015 vedtaget denne spildevandsplan. Byrådet har 13.04.2016 vedtaget et tillæg til spildevandsplanen. Tillægget kan læses på denne underside af planen

Hvad er en spildevandsplan? 

Spildevandsplanen beskriver, hvor kommunen og forsyningsselskabet Nordvand planlægger at udbygge og renovere spildevandssystemet i kommunen.

Spildevandssystemet i Gladsaxe Kommune er primært fælleskloakeret, det vil sige, at spildevand og regnvand fra tage, veje og andre overflader løber i samme rør. Prognoserne siger, at der i fremtiden kommer mere og kraftigere regn. For at have et fremtidssikret spildevandssystem arbejder vi derfor helt overordnet med at skille de to vandstrømme, regnvand og spildevand, ad. Det gør vi ved at separere regnvandet fra vejene i sit eget system og ved at opfordre borgerne til selv at håndtere deres regnvand på egen grund.

Spildevandsplanen hænger sammen med kommunens klimatilpasningsplan, som overordnet beskriver, hvad vi vil gøre for at tilpasse byen til det ændrede klima med mere regn og kraftige skybrud. 

Hvad vil vi opnå med planen?

  • At spildevandssystemet fungerer og at værdien af det fastholdes
  • At adskille de to vandstrømme; spildevand og regnvand
  • Færre overløb af urenset spildevand til søer og vandløb
  • Separatkloakering af alt vejvand frem mod 2055
  • At flere borgere selv håndterer regnvandet på egen grund

Hvad betyder planen for dig? 

Planen oplyser, hvilke planer kommunen og Nordvand har for at sikre en optimal håndtering af spildevand og regnvand og adskille de to vandstrømme. Du kan læse om, hvad vi gør i det kloakopland, du bor i -  under Det gør vi i dit opland. Derudover er der også planlagt Projekter på tværs - det drejer sig om projekter på tværs af oplande og på tværs af kommunegrænser. Planen beskriver også, hvad der er forsyningselskabets Nordvands ansvar og hvad der er borgeres og virksomheders eget ansvar og muligheder for selv at håndtere regnvand. Borgere der selv håndterer regnvand på egen grund kan få tilbagebetalt en del af deres tilslutningsbidrag.

Miljøscreening

Forslaget til Spildevandsplan 2015 er blevet screenet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det er Gladsaxe Kommunes vurdering, at planen samlet set vil bidrage til miljøforbedringer og positiv udvikling i Gladsaxe Kommune. Screeningen har resulteret i en afgørelse om ikke at udføre en miljøvurdering af Spildevandsplan 2015 i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Relevante link

Klimatilpasningsplan 2014 

Spildevandsplan 2015 som pdf

 

 

Gladsaxe Rådhusplads