Gladsaxe.dk
Gladsaxe.dk Om planportalen Udskriv PDF
Du er her: Forside Vand Spildevandsplan 2015 Det gør vi i dit opland Gyngemosen
| |
Målsætninger og strategier
Hvad betyder planen for mig?
Status
Det gør vi i dit opland
Utterslev mose
Gyngemosen
Kagsåen
Bagsværd Sø
Bagsværdrenden
Værebro Å
Hollandsrenden
Projekter på tværs
Tids- og investeringsoversigt
Baggrund
Tillæg til Spildevandsplan 2015
Kontakt

Forsyningsafdelingen
Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 58 51
forsyning@gladsaxe.dk

Åbningstider
Mandag-fredag: 10.00-14.00

Telefontider
Mandag-fredag: 09.00-14.00

 

Gyngemosen


I Gyngemosens opland er der mange steder store problemer med oversvømmelser, når det regner kraftigt og der er for ofte vand på terræn fra spildevandssystemet. I oplandet er der tre risikoområder for oversvømmelse, som er udpeget i klimatilpasningsplanen.

Med de projekter der bliver udført i oplandets østlige del forventes det, at miljøkvalitetskravene for overløb til Fæstningskanalen kan overholdes. Der vil ske en fortsat separatkloakering af oplandet for at sikre robuste løsninger til håndtering af regnvandet og for at få endnu færre overløb til Fæstningskanalen.

Høje Gladsaxe Parken (HGP) – Projekt til håndtering af regnvand

Projektet i Høje Gladsaxe Parken er sidste del i en større separatkloakering med lokal håndtering af regnvand i den østlige del af Gyngemosen opland, som er foregået i 2013 og 2014. I planperioden fra 2015-2018 vil der blive etableret et bassin til rensning af regnvandet fra oplandet, inden vandet bliver ledt til Gyngemosen. Det samlede projekt reducerer overløbene fra spildevandssystemet til Fæstningskanalen og mindsker oversvømmelser i området i forbindelse med kraftigt regn.

  • Der er afsat 15 mio. kr. fra 2015-2018 for sidste del af projektet

Klimatilpasning af Gyngemosens opland

Der er et stort potentiale i at få afkoblet det forholdsvis store separatkloakerede område ved den gamle TV-by fra fællessystemet. Det skal endvidere samtænkes med separatkloakering af resten af oplandet. Derudover er erhvervskvarteret udpeget som risikoområde i klimatilpasningsplanen.

  • Der er afsat to mio. kr. i planperioden fra 2015-2018 og fire mio. kr. fra 2019-2022 til undersøgelser og planlægning af dette
  • En totaløkonomi for projektet anslås at være 100 mio. kr. Udførelsen af mulige projekter forventer Nordvand og Gladsaxe Kommune at fastlægge i forbindelse med den næste spildevandsplan.

 Se stort kort