Gladsaxe.dk
Gladsaxe.dk Om planportalen Udskriv PDF
Du er her: Forside Vand Spildevandsplan 2015 Status Kloakering
| |
Målsætninger og strategier
Hvad betyder planen for mig?
Status
Kloakering
Kort over spildevandssystemet
Udløb til vandområder
Det gør vi i dit opland
Projekter på tværs
Tids- og investeringsoversigt
Baggrund
Tillæg til Spildevandsplan 2015
Kontakt

Forsyningsafdelingen
Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 58 51
forsyning@gladsaxe.dk

Åbningstider
Mandag-fredag: 10.00-14.00

Telefontider
Mandag-fredag: 09.00-14.00

 

Kloakering


Gladsaxe Kommune er overvejende fælleskloakeret, det vil sige at spildevand og regnvand løber i samme ledning. Dog er Værebro Ås opland, store dele af Gyngemosens opland og erhvervskvartererne i Bagsværd og Mørkhøj separatkloakeret.

Principper for kloakering

I Gladsaxe Kommune er der tre typer af systemer til regn- og spildevand:

  • fællessystem, hvor husspildevand og regnvand løber i samme ledning
  • regnvandssystem til tagvand, overfladevand og vejvand
  • spildevandssystem til husspildevand

Når regnvand bliver adskilt fra husspildevandet (separeret) opererer vi med tre typer af regnvandssystemer i Gladsaxe Kommune:

  • LAR Nedsivning: her er overfladevandet separeret fra fællessystemet ved et nedsivningsanlæg, hvor vandet siver gennem jorden ned til grundvandet. Nogle steder er regnvandet fra både veje og tage nedsivet - det kalder vi fuld separering. Andre steder er det kun vejvandet - det kaldes vejvandsseparering
  • Separat til vandområde: Her kan der igen både være tale om en fuld separering og en vejvandsseparering. Regnvandet er separeret fra fællessystemet i en separat regnvandsledning under jorden eller håndteret på overfladen, eksempelvis i bassiner. Vandet ledes til et vandområde, det vil sige søer og vandløb.
  • Separat til fællessystem: Er det samme som ovenstående. Men da det ikke alle steder i kommunen på nuværende tidspunkt er muligt at udlede til et vandområde bliver vandet i stedet ledt til fællessystemet.

I de områder, hvor der er etableret et separat regnvandssystem kan borgerne separere på egen grund og koble sig på regnvandssystemet.

Du kan på dette kort se de forskellige typer af kloakering.

Kolonihaver

Der gælder særlige regler for kolonihaver. I kolonihaveforeningernes deklaration er det fastsat, at spildevand ikke må udledes eller nedsives. Kolonihaveforeningerne kan etablere fælles kloakering til afledning af spildevand. Regnvand fra overflade og tage må ikke tilsluttes den fælles kloak, men skal nedsives på havelodden eller på haveforeningens areal efter nærmere fastsatte regler.