Gladsaxe.dk
Gladsaxe.dk Om planportalen Udskriv PDF
Du er her: Forside Vand Vandhandleplan 2015 Om planen Klagevejledning
| |
Om planen
Klagevejledning
Statens krav
Kommunens handlinger
Statens mål
Anden planlægning
Baggrund
Kort
Kontakt

Forsyningsafdelingen
Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 58 51
forsyning@gladsaxe.dk

Åbningstider
Mandag-fredag: 10.00-14.00

Telefontider
Mandag-fredag: 09.00-14.00

 

Klagevejledning


Byrådet vedtog Vandhandleplan 2015 på sit møde 30.09.2015. 

Den endeligt vedtagne vandhandleplan kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, for så vidt angår handleplanens indhold og tilvejebringelse, i henhold til Miljømålslovens § 53, stk. 1 nr. 2.

Følgende er klageberettigede:

1. Miljøministeren

2. Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald

3. Offentlige myndigheder

4. Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen

5. Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø

6. Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser

En eventuel klage skal oprettes direkte på Natur- og Miljøklagenævnets klageportal, som du finder på www.borger.dk eller www.virk.dk - søg efter "Klageportal". Klagen skal være oprettet på Natur- og Miljøklagenævnets klageportal senest 4 uger fra den dag planen er offentligt bekendtgjort, altså senest 28.10. 2015.

Vi kan oplyse, at det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en eventuel klage, at klager indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet, hvilket er på 500 kr. Nævnet vil opkræve gebyret ved oprettelsen af klagen. Vejledning om gebyrordningen og brug af klageportalen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Gebyret tilbagebetales, hvis man får helt eller delvis medhold i klagen.

En klage har ikke opsættende virkning, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet.

Afgørelsen kan desuden indbringes for domstolene i henhold til miljømålslovens § 58. Det skal ske inden 6 måneder fra den dag afgørelsen er offentliggjort altså senest 31.03. 2016.